Forside ¦ Anders ¦ Klara ¦ Rasmus ¦ Helle ¦ Nikki ¦ Familiebilleder ¦ Historien 
 

Anders Kaare - Frederiksberg'sk socialdemokrat 

 

 

Udfordring til kommunalbestyrelsen

 

Red lidt af vor verden, tænk klimamæssigt, når du spiser.

 FDB  har i denne måned udgivet en Klimakogebog med undertitlen ’Red lidt af verden mellem 5 og 7’, altså medens du laver aftensmad. Kogebogen kan købes i SuperBrugsen og Kvickly. Udover at indeholde opskrifter og indkøbssedler til 7 uger er klimakogebogen en håndsrækning til den, der vil ændre sin husholdning i en mere klimavenlig retning.

 Hver uge har sit debatemne: Hvordan kan man spare på energiforbruget i køkkenet? Hvad betyder transport af fødevarer for klimaet? Hvorfor skal vi spare på kødet? Hvordan hænger ’klima-maden’ sammen med de gældende kostråd? Skal vi handle lokalt? Hvorfor skal vi spise mere af årstidens frugt og grønt? Hvordan undgår man spild i de danske husholdninger?

 Idéen er ganske fortræffelig og bringer klimadebatten ned i jordhøjde, noget den enkelte kan forholde sig til. Det er her, kommunalbestyrelsen kan gøre en indsats uden at det koster ekstra penge. Det gælder om at tænke på muligheden, formulere ønsket og derefter indarbejde det i planlægningen.

 Kommunen har ansvaret for madordninger til vores daginstitutioner, til skolerne, til vores ældre samt til et antal kommunale kantiner. Her kan kogebogen selvfølgelig ikke anvendes, men tanken bagved den - at planlægge og tilberede mad mere klimavenligt - kan bruges på alle niveauer måltider og er indlysende rigtig.

 Det ville være skønt, om kommunen under klimatopmødet kunne melde ud, at nu indgik det klimavenlige koncept i alle kommunale madordninger. Skolekøkkenerne med ’frikadelle-sløjd’ kunne konkurrere om bedste og sundeste klima-opskrift, og dermed ville mange børnefamilier få et helt naturligt samtaleemne over aftensmaden.

 Kom i gang! Det er kun fantasien, som sætter grænserne.

 Anders Kaare Frederiksen, fhv. rådmand

Kandidat til kommunalbestyrelsen (A)

 

Du er altid velkommen til at kontakte mig med spørgsmål og kommentarer.

Med venlig hilsen

Anders Kaare Frederiksen

Seedorffs Vænge 30 3, tv.
2000 Frederiksberg
Tlf: 38 86 49 87
Mob: 20 83 49 96
Mail: anders@kaarefrederiksen.dk 

Anders' politik-side »

 

Link til Socialdemokratiet og til den lokale partiafdeling på Frederiksberg.

Link til Frederiksberg Kommune.

Frederiksberg-billeder »

Se ypperlige og flotte motiver af naturen og byen.

 

www.kaarefrederiksen.dk © 2005 • e-mail webmaster All rights reserved